I Stop Motion Studies observerer David Crawford minutiøst den non-verbale kommunikation mellem passagerer i storbyernes subways , fra Göteborg til Tokyo. Værkets 13 serier består af flere små stop motion sekvenser fotograferet på et bestemt sted en bestemt dato i et nøje noteret tidsrum.
Hver stop motion sekvens opfanger passagerernes kropssprog, deres blikke, reaktioner og relationer hinanden imellem, eller imellem dem og kameraet (og dermed beskueren). Nogle af sekvenserne fanger reaktionen på at blive fotograferet af en fremmed, mens andre er små tidslommer af interaktion, f.eks. en leg mellem forælder og barn.
I sin fastholdelse af bestemte subjekter registrerer Crawfords kamera en udvikling i relationen mellem fotografen og den fotograferede. Skolepigerne som først smilede vender sig væk og flytter sig til sidst fra det opsøgende blik.
Som beskuer bevidner man de banale og pudsige øjeblikke som var man selv til stede og føler sig samtidigt som voyeur når den fotograferedes blik stædigt fastholder linsens.
Disse minimale narrativer fortæller på en og samme tid den personlige historie som fanget i det konkrete øjeblik, og historien om subway’en som storbyens sociale smeltedigel.
Serierne 8 – 12 fra Tokyo kan ses på http://www.turbulence.org/Works/sms/sms8/index.html
Serie 13 som består af et mix af de foregående serier kan ses på http://www.stopmotionstudies.net/sms13/
Desværre er de første seks serier ikke umiddelbart tilgængelige.
Tak for det Terese. Jeg synes at filmene her på forunderlig vis fungerer som en slags levende still-billeder. Er det kunstfilm eller fotografi? Det kan jeg ikke blive helt enig med mig selv om. Ved du hvordan de er blevet udstillet? Eller eksisterer de kun på nettet? Ville du udstille dem begge steder? Værket her er næsten så autonomt at det lige så godt kan være det ene som det andet sted. Eller vad synes du/I andre?
SvarSlet