torsdag den 22. september 2011

2. undervisningsgang

Næste undervisningsgang er 29. september 2011 kl. 9-13, lokale 21.0.47. Vi starter kl. 9.00 (uden akademisk kvarter).

Gæster:
Stine Dahl (Underviser, udvikler og grafisk designer) fortæller om Urban Art Explorer, der er en mobil skattejagt udviklet til Køge Skitsesamling KØS 2010.

Annette Finnsdottir (Kurator på udstillingen Virtual Moves, underviser og ejer af Netfilmmakers) fortæller om netfilmmakers.dk, der er en platform for udstilling af kunst, film og videokunst, pt. 2011.

Emil Bach Sørensen (Kurator og udvikler) fortæller om udstillingen/festivalen ARCHITRONICS // PEOPLE ENTER SPACE på Dansk Arkitectur Center, 2007.

Litteratur:
Gade, Rune (2006): ”Hvad er udstillingsanalyse – et bidrag til en
diskussion af metodiske strategier i forbindelse med analyser af
kunstudstillinger”. I Bodin & Lassenius (red.): Udstillinger mellem
fokus og flimmer – en antologi om udstillingsmediet: 15-40.
Multivers, København.


Troelsen, Anders (2005). ”Udenværker – strategier for
udstillingsanalyse”. I Anne Hejlskov Larsen & Bruno Ingemann (red.):
Ny Dansk Museologi: 141-163 Århus Universitetsforlag.


Jacobsen, Linnea. Kuratering af internetbaseret kunst på tværs af net
og museum: København: Uudgivet speciale fra Københavns
Universitet, 2010.
Læs afsnittet "1. Kuratering på nettet og museet". Der er ikke sidetal i teksten men i pdf'en er det side 12-28.

Jeg har sendt teksterne på mail, men I kan også følge linkene til dem.
Jeg har også sendt jer en plan over dagens program og workshops.

Øvelse til næste 3 undervisningsgang (6. oktober 2011)
Anmeld en udstilling til bloggen på 1/2 side. Det må gerne være én af de to vi bliver præsenteret for her eller udstillingen Webscape, som I fik kataloger fra på første undervisningsgang.