torsdag den 29. september 2011

Friederike Paetzold: Grey Area

Grey Area is an artwork created by Friedrike Paetzold, an artist who in 2002 minutely documented feelings of want, consumption and fulfillment over 24 days. She then used this data to make graphs, which present hourly rates for these three categories. By clicking through the collection of graphs the viewer is led to a pixelated portraits Paetzold developed by using grid system based on the data sets. The final portrait is an overlay of these grids accompanied by a 3-track soundpiece made out of the same data. In other words she made an attempt to make data create a self-portrait; to visualize data to create an interactive history. The viewer has to click through it to go further and to make it to the end, the final piece of the self-portrait.

header.gif


This artwork is a take on human feelings of everyday life that most of us should be able to relate to. It evokes for example the question of what a big part of our lives consumption is. As Paetzold says herself, “We are defined by what we desire, and how we get what we want and how happy we are with what we have.”

Here is a link to the work: http://turbulence.org/Works/greyarea/

1 kommentar:

  1. Tak for dit indlæg Elin. Umiddelbart tænker jeg at det her værk er svært at formidle fordi der er så mange skridt hen til det endelige "værk". Hvis man kan betragte det endelige pixelæerede portræt som værket. Du gør det meget godt, for værket giver ikke mange clues. Men det kan der jo komme nogle god problemstillinger ud af i en eksamensopgave. Som jeg forstår visualiseringerne har kunstneren mange behov og får indfriet stort set allesammen, men med lidet anstrængelse. Hvordan skal vi som publikum tolke dette statement? Hvad ville du gøre som kurator for at præsentere værket for et alment publikum. Eksempelvis på Kunsthallen Nikolaj? Sarah Cook skriver i nogle af hendes artikler om behovet for at formidle både kontekst (i hvilken sammenhæng er værket lavet/dets relation til nettet?) og indhold (hvad er værkets budskaber og statements). I dette tilfælde er der nok behov for a kuratoren gør begge dele. Ligeledes skriver Christiane Paul om præsentationen af internetbaserede værker. Skal man som kurator stille en skærm op med adgang til nettet eller skal man overveje at genskabe værket i en ny form? Der er måske noget inspiration at hente i Cook og Paul, hvis du vil gå videre i din eksamen med dette værk.

    SvarSlet