Bentham - A Web Camix by Martin Pingel, Niels Bonde and Mogens Jacobsen er en hjemmeside lavet af tre personer med henblik på at parodiere nutidens overvågningssamfund. Hjemmesiden er lavet på baggrund af den britiske jurist og filosof Jeremy Bentham (1748-1832) som designede det panoptiske fængsel i slutningen af 1700-tallet. Designet fungerede på følgende måde: Et tårn i midten af fængselsgården med cellerne rundt om. Fangerne er konstant synlige, men kan ikke se ind i tårnet. Lys og skærme skjuler vagten fra fangernes blikke. På denne måde ved fangerne ikke om de bliver overvåget eller ej.
Denne instans har Pingel, Bonde og Jacobsen taget til sig ved at tage billeder med deres webcam af tilfældige mennesker, bygninger, landskaber og så videre. Det enkelte billede laves til en vignet, som vi kender fra tegneserier, og sammensættes med to andre vignetter så disser danner en historie. Under de enkelte vignetter er der skrevet en tekst som passer til billedet. Ude i siden af historien kan brugeren trykke på teksten ”To be continued..”, hvilket vil føre denne videre til en anden historie. Brugeren kan dog også vælge at blive ved den enkelte historie, som efter et stykke tid vil blive skiftet ud ét billede af gangen, hvilet vil give historien et nyt tvist.
Selve idéen er sjov og hjemmesiden er overskuelig og enkelt udført. Den bringer humor til et alvorligt emne, hvilket vores samfund til tider godt kan have brug for. Dog tager selve billederne ofte lang tid om at loade, hvilket er ærgerligt da man som bruger godt kan miste tålmodigheden. Men alt i alt synes jeg dette værk er værd at besøge i dette herrens overvågningssamfund.
Oplev selv værket ud på: http://www.artnode.org/projects/bentham/index.html
Tusind tak Marie! Ja, de formår at løsne stemningen af ubehagelig overvågning til god tør drengerøvshumor : ) Jeg kommer til at tænke på candid camera. Blot er forskellen at der ikke sker noget ekseptionelt på billederne hvilket er humoristisk i sig selv. Der er mange referencer i det her værk, så det stritter og det kan gøre det sjovt at arbejde med. Det er en god pointe at fremhæve hastigheden. Det ødelægger flowet og måske også pointen med at være online? Man ser det ofte med netkunstværker, at konceptet bærer værket mere end udførslen og det æstetiske. Der kan ligge en formidlende opgave her. Det er et værk som har fysiske referencer, og hvordan ville det mon tage sig ud i fysiske rammer? Ville det fungere som striber i Politiken? Ville det fungere på et museum? Der er helt klart nogle problematikker at arbejde videre med her!
SvarSlet