fredag den 23. september 2011

Eksempel på anmeldelse 1

Her er et eksempel på en beskrivelse/anmeldelse af et værk:
Kilde: rumting.blogspot.com

TELEGARDEN

Værket The Telegarden er lavet af Ken Goldberg og Joseph Santarromana og gik online i juni 1995. Værket blev rykket til Ars Electonica Center i Østrig i 1996. Værket består af en cirkulær bord hvorpå en robot-arm er placeret i midten over et stykke "jord" (www.ieor.berkeley.edu/~goldberg/garden/Ars/ ). Robot-armen kan udføre en række forskellige ordre, så som at vande jorden eller så nye planter. Formålet med værket er at få online brugere overalt i verden til kollektivt at opdyrke og vedligeholde dette lille økosystem.
Jeg synes værket er interessant fordi:
  • Forholdet mellem værk og bruger: interessant i forhold til Telegarden, da dens skabelsesproces ikke er centreret omkring kunstneren, men i høj grad er påvirket og afhængig af brugerens deltagelse - deres valg og fravalg. Der er altså tale om et Internet-kunstværk, der består af de fornødne værktøjer til selve skabelsen af værket. Værket udformes altså her udelukkende i interaktionen mellem bruger og værk.
  • Det kollektive aspekt: interessant fordi jeg synes at denne "dit valg har konsekvens for det kollektive velbefindende/det endelige resultat", som omgiver Telegarden, peger hen imod nutidige tendenser i samfundet, så som "social responsibility". Interaktionen med Telegarden er jo netop omgivet med en stor mængde ansvarsfølelse eller mangel på samme.
  • Forholdet mellem bruger og bruger: interessant fordi Telegarden skaber en fysisk platform (haven) for social interaktion og fællesskab i det virtuelle rum. Skabelsesprocessen af værket sker altså også implicit i interaktionen mellem de forskellige brugere. The Telegardens grundtanke om fællesskab og social interaktion kan ses som en ny version af Sir Ebenezer Howards tanker om byplanlægning i form af "garden cities" fra 1898 (http://en.wikipedia.org/wiki/Garden_city_movement) - en ny version som anerkender Internettets stigende udbredelse og anvendelse og dens potentialer for at skabe nye måder at leve sammen i et samfund på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar