tirsdag den 27. september 2011

BentCam

Bentham - A Web Camix by Martin Pingel, Niels Bonde and Mogens Jacobsen er en hjemmeside lavet af tre personer med henblik på at parodiere nutidens overvågningssamfund. Hjemmesiden er lavet på baggrund af den britiske jurist og filosof Jeremy Bentham (1748-1832) som designede det panoptiske fængsel i slutningen af 1700-tallet. Designet fungerede på følgende måde: Et tårn i midten af fængselsgården med cellerne rundt om. Fangerne er konstant synlige, men kan ikke se ind i tårnet. Lys og skærme skjuler vagten fra fangernes blikke. På denne måde ved fangerne ikke om de bliver overvåget eller ej.

Denne instans har Pingel, Bonde og Jacobsen taget til sig ved at tage billeder med deres webcam af tilfældige mennesker, bygninger, landskaber og så videre. Det enkelte billede laves til en vignet, som vi kender fra tegneserier, og sammensættes med to andre vignetter så disser danner en historie. Under de enkelte vignetter er der skrevet en tekst som passer til billedet. Ude i siden af historien kan brugeren trykke på teksten ”To be continued..”, hvilket vil føre denne videre til en anden historie. Brugeren kan dog også vælge at blive ved den enkelte historie, som efter et stykke tid vil blive skiftet ud ét billede af gangen, hvilet vil give historien et nyt tvist.

Selve idéen er sjov og hjemmesiden er overskuelig og enkelt udført. Den bringer humor til et alvorligt emne, hvilket vores samfund til tider godt kan have brug for. Dog tager selve billederne ofte lang tid om at loade, hvilket er ærgerligt da man som bruger godt kan miste tålmodigheden. Men alt i alt synes jeg dette værk er værd at besøge i dette herrens overvågningssamfund.

Oplev selv værket ud på: http://www.artnode.org/projects/bentham/index.html


søndag den 25. september 2011

Anmeldelse af Cia Rinne: archives zaroum


Det, der adskiller poesien fra andre litterære genrer er, at den insisterer på ordenes konkrete og fysiske materialitet fremfor hovedsageligt at se mening og betydning som et ideal. Faktisk vil jeg ligefrem påstå, at poesien i højere grad bevæger sig indenfor billedkunstens felter. Sat på spidsen mimer digterens eksperimenter med ordene (rytme, alliteration, ordspil m.m) billedkunstnerens arbejde med det visuelle stof. Det er genren visuel poesi og Cia Rinnes digtning et bevis på.

Den finlandssvenske digter, Cia Rinne er født i Göteborg, men opvokset i Tyskland. I 13 år boede hun i forældrenes fædreland Finland, ligesom hun har boet en del år i Danmark. Nu bor hun i Berlin. archives zaroum, som denne anmeldelse tager sit udgangspunkt i, er en del af trilogien Ord i Øjet – ny nordisk visuel poesi, som kan opleves på Afsnit P, som er et virtuelt udstillingsrum for litteratur og kunst. archives zaroum består af 29 animerede og interaktive digte. De er skrevet på en lang række sprog som fx engelsk, tysk, fransk og finsk. Det digitale værk er en videreudvikling af Cia Rinnes trykte digtsamling zaroum fra 2001.

Visuel poesi lyder muligvis som et samtidigt fænomen, men genren kan dateres tilbage til Egyptens hieroglyfinskriptioner og middelalderens figurdigte. Den visuelle poesi blev aktualiseret, da avantgarden gjorde sit indtog i starten af 1900-tallet og senere i forbindelse med 1960’ernes konkrete poesi. I dag har genren fået endnu et ansigtsløft i mødet med den digitale verden og dens uendelige muligheder og landskaber.

Det er svært ikke at lade sig begejstre over Cia Rinnes kreativitet og fornemmelse for både det visuelle og auditive. Det gør ikke absolut ingenting, at der hverken er et fast lineært spor eller en fortælling, der udspiller sig kronologisk. Som litteratur udgør digtsamlingen et arkiv, som man kan klikke sig rundt i. Som kunst er selve digtsamlingen et udstillingsrum, og digtene er de værker, man kunne forestille sig skulle hænge på væggen, hvis der altså var tale om et fysisk rum. Men er archives zaroum så mest litteratur eller kunst?

På samme måde som datidens kunstpublikum satte spørgsmålstegn ved, om Marcel Duchamps ready-mades nu var kunst eller ej, vil nogen måske ikke ligefrem karakterisere archives zaroum som litteratur på grund af digtenes udseende og manglende semantiske logik. Her har mening ikke første prioritet, ligesom betydningerne konstant forskyder sig og danner nye mønstre på tværs af de forskellige brugte sprog.

Hele tiden er der de her tvetydigheder og forskydninger. Når man logger sig ind i Cia Rinnes univers, er det første man ser er en hvid boks, hvorpå forfatternavn og værkets titel står, på en sort baggrund. Skal det forestille et omslag eller en hoveddør? Herefter popper en mappe op, der er inddelt i forskellige sektioner, som hedder la promesa, 1, 2, 3 soleil, zaroum athína, zarovm mvsique, zaroum berlin, zaroum afrique og 1, 2, 3 lune. Her begynder legen for alvor. Samlingens første digt (hvis man da overhovedet kan tale om et sådan et), og en af mine personlige favoritter, hedder No. 1 (i virkeligheden sat op grafisk anderledes red.). Man læser digtet og de følgende digte ved gentagende gange at klikke på ordene. Dette digt lyder således: “No. 1 / no 1 / no one / everybody is nobody to somebody”. Det ses, hvordan digtets eget indbyggede sprog hæver sig over teksten. Ordene genvinder deres fysiske potentiale som grafiske og lydlige størrelser – på grænsen mellem litteratur og billedkunst. Netop dette gør archives zaroum til et originalt og interessant værk. Og det er vel også derfor, at Cia Rinne fik tildelt den smalle litteraturpris Bukdahl Bet for udgivelsen Notes for soloists i 2010.

Oplev selv archives zaroum her: http://www.afsnitp.dk/galleri/archiveszaroum/

fredag den 23. september 2011

Net udstilling

“collection” i TAGallery
“TAGallery” er net-galleriet, der ikke udstiller billeder eller værker -men links. I den 5. udstilling “collection” falder temaet på samlermani på nettet. Udstillingens links tager dig med på tur rundt i afkroge af websites med samlerobjekter fra tyggegummepapir og smileys til amatørkunst og udvalgte shots af trapper i diverse spillefilm. Udstillingen gør opmærksom på samlermentaliteten, som vi kender den udenfor nettet, men er også en indsamling og arkivering i sig selv

Værkeksempel

“ShiftSpace” (www.shiftspace.org)
“ShiftSpace” er en udvidelse af javaprogrammet Greasemonkey, der gør det muligt for alle interesserede deltagere, at lave et open source ‘lag’ oven på enhver hjemmeside på internettet (se illustrationen nedenfor). Den enkle ide er at få så mange som muligt til at lægge små sedler og kommentarer til hinanden mm. i det ‘usynlige’ lag. Det eneste det kræver er at downloade programmet og gå i gang. “ShifSpace” er et sødt og meget demokratisk ideologisk evighedsprojekt. Tryk Shift + Space på tastaturet og oplev hvordan hjemmesider bliver et lag du kan kigge ned på og se bogstavelig talt udefra.


Illustration af ShiftSpace (www.shiftspace.com, 2008)

Værkeksempel

Kunstværket “M0RNING 0F M0NG0L0IDS” af Y0UNG-HAE CHANG HEAVY INDUSTRIES

Den koreanske kunstnergruppe bag “Y0UNG-HAE CHANG HEAVY INDUSTRIES” har fravalgt internettets interaktive muligheder til fordel for nettets globale destributionsmulighed. Linket ovenfor fører direkte ind på flashanimeret tekstrække påført hyggejazz. Animationen fortæller historien om den hvide vesteuropæiske mand, der til sin forskrækkelse en dag vågner op som koreaner. Jeg vil ikke beskrive filmen nærmere her, da Mette Walsteds også har beskrevet en lignende film af gruppen her på sitet. Jeg vil blot sige: Læn dig tilbage foran skærmen -for én gang skyld- og slip for at være interaktiv på nettet i 3 min.

2 Screenshots fra Young-Hay Chang Heavy Industries flashanime.

Eksempel på anmeldelse 1

Her er et eksempel på en beskrivelse/anmeldelse af et værk:
Kilde: rumting.blogspot.com

TELEGARDEN

Værket The Telegarden er lavet af Ken Goldberg og Joseph Santarromana og gik online i juni 1995. Værket blev rykket til Ars Electonica Center i Østrig i 1996. Værket består af en cirkulær bord hvorpå en robot-arm er placeret i midten over et stykke "jord" (www.ieor.berkeley.edu/~goldberg/garden/Ars/ ). Robot-armen kan udføre en række forskellige ordre, så som at vande jorden eller så nye planter. Formålet med værket er at få online brugere overalt i verden til kollektivt at opdyrke og vedligeholde dette lille økosystem.
Jeg synes værket er interessant fordi:
  • Forholdet mellem værk og bruger: interessant i forhold til Telegarden, da dens skabelsesproces ikke er centreret omkring kunstneren, men i høj grad er påvirket og afhængig af brugerens deltagelse - deres valg og fravalg. Der er altså tale om et Internet-kunstværk, der består af de fornødne værktøjer til selve skabelsen af værket. Værket udformes altså her udelukkende i interaktionen mellem bruger og værk.
  • Det kollektive aspekt: interessant fordi jeg synes at denne "dit valg har konsekvens for det kollektive velbefindende/det endelige resultat", som omgiver Telegarden, peger hen imod nutidige tendenser i samfundet, så som "social responsibility". Interaktionen med Telegarden er jo netop omgivet med en stor mængde ansvarsfølelse eller mangel på samme.
  • Forholdet mellem bruger og bruger: interessant fordi Telegarden skaber en fysisk platform (haven) for social interaktion og fællesskab i det virtuelle rum. Skabelsesprocessen af værket sker altså også implicit i interaktionen mellem de forskellige brugere. The Telegardens grundtanke om fællesskab og social interaktion kan ses som en ny version af Sir Ebenezer Howards tanker om byplanlægning i form af "garden cities" fra 1898 (http://en.wikipedia.org/wiki/Garden_city_movement) - en ny version som anerkender Internettets stigende udbredelse og anvendelse og dens potentialer for at skabe nye måder at leve sammen i et samfund på.

Augmented reality-hjelm forvandler museumsoplevelsen

Augmented reality-hjelm forvandler museumsoplevelsen