"Glitch Sigil" af Ghost Code

Ghost Code's "Glitch Sigil" er et stykke glich art i form af en video på uder et sekundt uploadet til vimeo.com. Glich art gør brug af computerfejl, "glitches" som æstetiske virkemidler i en kunsterisk produktion.

Kunsteren valgte at fjerne værket fra nettet igen, men gennem mails med ham/hende kan værket nu opleves. Se videoen inden du læser videre.

Første gang man trykker på play tror man at det bare er en fejl at der kun vises et kort farveglimt i den sorte boks og at en højtalere kommer med en lige så kort væsen.

Når man så prøver igen og igen, bliver man klar over at det er meningen og at værket i målt tid ikke engang vare et sekund. Nu bliver det til en leg mellem dig og interfacets interaktions muligheder, som begrænser dig til PLAY-knappen om at prøve at percipere, hvilke billeder som videoen gemmer.

Ghost Code udfordre med sit værk beskuren eller brugeren vante måde at percipere og forstå videomediet.

Da værket vækkede min nyskerrighed og jeg nægte at blive holdt i uvidenheden fandt jeg en metode så jeg kunne henten videofilen ned på min computer og derefter betragte hver af videos billeder et af gangen ved brug af piletasterne i QuickTime.

Nu blev min anelse om at billedeindholdet udover abstrakte glitch stilbilleder også bestod af kopositioner af stilbilleder taget fra kendte gyser og action film samt exlpicit pornografisk indhold bekræftet.

Når man ser værket igen og igen er det som om værkets i alt 4 stilbilleder (6 i alt, hvis man tæller de to sorte/tomme frames med) alle opleves på sammetid; i samme øjeblik, selvom de må have en tidslig forskydelse på en 24. del af et sekund.

Ved sin utilgængelighed i kraft af det valgte medie og de begræsninger der ligger i dette mediers interfaces interactionsmuligheder gør "Glitch Sigil" sig interessant som et værk, der placere sig i selve interfacet og ikke bare opleves igennem et interface.

Med dette værk trækker Ghost Code på dadaiske avardgard eksperimenter med filmmediet, hvor filmens billeder skabeds ved at bearbejde selve filmspolen fysike og ikke ved en lysaftegning af virkeligheden gennem en kemisk process.

Friederike Paetzold: Grey Area

Grey Area is an artwork created by Friedrike Paetzold, an artist who in 2002 minutely documented feelings of want, consumption and fulfillment over 24 days. She then used this data to make graphs, which present hourly rates for these three categories. By clicking through the collection of graphs the viewer is led to a pixelated portraits Paetzold developed by using grid system based on the data sets. The final portrait is an overlay of these grids accompanied by a 3-track soundpiece made out of the same data. In other words she made an attempt to make data create a self-portrait; to visualize data to create an interactive history. The viewer has to click through it to go further and to make it to the end, the final piece of the self-portrait.

This artwork is a take on human feelings of everyday life that most of us should be able to relate to. It evokes for example the question of what a big part of our lives consumption is. As Paetzold says herself, “We are defined by what we desire, and how we get what we want and how happy we are with what we have.”

Here is a link to the work: http://turbulence.org/Works/greyarea/

"My Friend. There is no Friend"

“MY FRIENDS. THERE IS NO FRIEND”
Soloudstilling med den sydkoreanske kunstner Taeyoon Choi på Spanien 19C i Aarhus
Udstillingen er kurateret af Annette Finnsdottir/Netfilmmakers
Udstillingsperiode: 3.-22. december 2011
Åbning 3. december 2011, hvor der vil være performance med Taeyoon Choi






“My friend - there is no Friend” er en udstilling og en performance af nye værker skabt til udstillingstedet Spanien 19C. Det er Taeyoon Chois første solo-udstilling i Europa.

Taeyoon beskriver sig selv som en professionel turist. Han arbejder med mediekunst og performative interventioner, der er humoristiske men samtidig har et kritisk blik på vores digitale kultur. I udstillingsperioden vil han skabe nye værker, hvor han vil invitere publikum i Aarhus til at interagere og skabe midlertidlige fællesskaber. Han vil bruge sine D.I.Y tegneserieagtige robotter til at hjælpe ham med at skabe venskaber i byen og op til udstilling vil han researche mulige venskaber samt bruge sociale online værktøjer til at skabe kontakter.

Taeyoon vil derefter invitere disse nye venskaber til hans performance ved åbningen af udstillingen “Hello My Friend - There is no Friend”, hvor han vil vise begrænsningerne i de nye former for sociale relationer. Selvom performancen har en dyster twist, vil det være blandet med humor og publikumsdeltagelse i mødet med Taeyoon og hans betagende robotvenner.


Der vil også være muligt at møde Taeyoon til en Talk på Aarhus Kunstakademi samt til en 3 timers intensiv workshop "Designing for Participation". Datoer for de to events er dog endnu ikke fastlagt.





Taeyoon Choi er i 2011 Fellow på Eyebeam, center of Kunst og Teknologi i New York.

http://www.spanien19c.dk/
http://www.netfilmmakers.dk
http://taeyoonchoi.com/
http://www.eyebeam.org/

brain 1

computerspil
QR
Visuel poesi
fotografi
kunsthåndværk
digital kunst i fysisk rum (interaktivitet)
interaktiv visuel poesi
børn som målgruppe
brud med traditioner

1 year performance – please watch for one year

Det at gå på museum, som vi kender det i den fysiske verden, bliver pludselig en nem bedrift, der, selv om det betyder at vi skal buge energi på at bevæge os, nærmest serverer kunsten for os. I den verden der breder sig ud på internettet, skal energien derimod bruges på, at ændre vores tilgang til og opfattelse af, hvad værket er. Værkerne bliver pludselig meget mere tekniske, og man skal være klar til at involvere sig i kunsten, på en ny og anderledes måde. Man bliver udfordret på mange måder, især bliver ens (læs: min!) tålmodighed sat på en prøve.

Man går ind på sitet og to side-by-side videoer kommer frem på ens skærm. Samtidig begynder et ur at tælle op fra nul. Videoerne viser to mænd, i hver deres rum, eller nærmere celler. Rummene er indrettede helt ens og er helt hvide. Med titlen i mente begynder man at indse, hvad det er man kigger på og begynder at spekulere på, hvordan de to mænd skal kunne være i det rum i et år. Når man har kigget på de to mænd i et stykke tid, begynder de sædvanlige spørgsmål, til konceptuelt kunst, at presse sig på – hvorfor, hvordan og hvorledes.

(På nuværende tidspunkt har jeg set 930 sekunder af 31536000, så der er stadig 31534770 sekunder tilbage. I den tid, har manden til højre, både nået at tisse i en spand, og lavet push-ups, manden til venstre har bare siddet og kigget rundt i rummet).

Værket er lavet af Tim Whidden og Michael Sarff, der tilsammen danner kunstner gruppen MTAA

Værket er en pendant til et værk af Sam Hsieh fra 1970’erne af samme navn, (her boede kunstneren dog i en celle i et år).

Med værket 1 year performance bliver der sat spørgsmål ved beskuerens rolle. Beskueren er på en interessant måde med til at skabe værket, i det det kun er synligt når beskueren logger ind og kigger på det. Derudover bliver værket personligt, da man kan stoppe det og vende tilbage når man igen har tid. Videoen er lavet således at to beskuerne aldrig vil se det samme. Videoen er klippet sammen af mindre klip, som bliver genereret forskelligt af en computer.

De to kunstnere har nemlig ikke været i cellerne i et år, den byrde ligger de, som de selv siger over på beskueren, for ”er der nogen der vil sidde og kigge på værket i et år? Næppe.”

Det er altså et værk, der er let tilgængeligt, forstået på den måde at man ikke skal læse en masse om værker for at opleve det.

Værket kan ses her: http://turbulence.org/Works/1year/performancevideo.php

(Her ved slutningen har jeg set 6254 sekunder, derved har jeg stadig 31529746 sekunder tilbage. Mon jeg når at få set det fulde værk? Jeg tvivler virkelig på at jeg (læs: nogen!) har tålmodighed til det!)

Homo Sapiens Sapiens by Pipilotti Rist

The experience of watching the art video Homo Sapiens Sapiens by the Swiss born artist Pipilotti Rist could be described as looking into a modern version of a kaleidoscope. Instead of peering into a little hole, viewers absorb Rist’s enchantments by looking up to a huge screen in the ceiling of the museum.

I saw Homo Sapiens Sapiens at Louisiana Museum of Modern Art in Denmark 2010, but the work was first exhibited in Venice 2005. The video consists of moving images of organic forms in saturated colors that transform continuously in various patterns. As the female bodies either seem to be a part of Mother Nature, or the other way around, the images are scrutinized from micro close-ups to long shots, as well as they are rotated and multiplied in a mechanical way by the usage of computer graphics. Unlike the kaleidoscope, which changes its patterns when it is turned, Rist’s work does not offer any interaction with viewers as they lie passive on the floor and listen to meditation music, mixed with body and environmental sounds that augment the somatic sensation of the work.

The sensuous experience of Homo Sapiens Sapiens gives viewers a good opportunity to study the various forms of the human body and its relation to the nature. It is possible to see samples of the work on the Internet, e.g. on YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=2lanq0jk1mQ. It is though worth noting, that when the video is displayed on a computer screen, the experience of the work is undoubtedly much less intense, compared with watching it on the huge screen of the museum.

Björk: Biophilia

Björk: Biophilia

Den islandske kunstner Björk udgiver snart sit 13. album. Til forskel fra tidligere har hun gjort en drastisk udvikling – det nye album er et iPad album!

Björk kalder selv sit nye album for et interaktivt multimedie med musik, apps, internet, installationer og live shows.

Hun er den første musiker, som i samarbejde med Apple, udgiver et album som en iPad app. Albummet hedder Biophilia, hvilket betyder det instinktive bånd mellem mennesker og andre levende organismer. 

Björk, som hovedsageligt har indspillet albummet på en iPad, er inspireret af naturen og teknologien. Dette er meget tydeligt i forsmagen – MOON - på det nye album, som for nyligt blev udgivet.

Musikvideoerne er små kunstneriske film, som afspejler hendes interesse i universet.

Det nye album fungerer således: Alle sange på albummet er separate apps, som hører til en mother app.

Det interessante ved dette iPad album er, at man ikke bare kan afspille sange, men man kan også tilføje, fjerne, dele. Man kan ændre i sangene samtidig med, at man tonerne visuelt ændrer sig.

Se link: http://www.youtube.com/user/bjorkdotcom#p/a/u/1/d9ar6CiRIZI

Denne virtuelle interaktion mellem bruger og musikapps er en epokegørende idé i den musikalske verden. Fra at være en passiv bruger bliver man nu en aktiv co-musiker.

Björks intense musik, de dynamiske videoer og de spændende apps glæder jeg mig meget til at udforske – om jeg så skal købe mig en iPad. 

Marie Sester: ACCESS 2003

Beware. Some individuals may not like being monitored.
Beware. Some individuals may love the attention.

ACCESS er et offentligt installationsværk hvor internetbrugere får mulighed for at spore anonyme individer i offentlige rum ved at forfølge dem med et ’robot-spotlight’ og et akustisk ’beam system’ via internettet. De forfulgte individer ved ikke hvem det er, der forfølger dem, eller hvorfor de bliver forfulgt, og spotlight systemet rejser rundt i forskellige offentlige rum - heriblandt Grande Halle de la Villette i Paris, ZKM Center for Art and Media i Karlsruhe og senest, San Fransisco Museum of Modern Art. Men idet spotlightsystemet i de fleste tilfælde foregår på et galleri/museum (som offentligt rum), kan man måske sætte spørgsmålstegn til hvorvidt ’de offentlige rum’ i dette værk ofte er indenfor en bestemt diskurs - hvor man som beskuer egentlig allerede er forberedt på en ’kunstnerisk oplevelse’.

Marie Sester er en fransk mediekunstner, der startede sin karriere som arkitekt, men fik interesse for hvordan arkitektur, strukturer samt ideologi har en affekt på vores forståelse af verden. Hendes værker undersøger ofte måden hvorpå civilisationen skaber sine former, herunder både håndgribelige/materielle former så som bygninger, byer, signaler og artefakter samt uhåndgribelige/immaterielle former som bl.a. værdier, kulturer og normer.

Værket ACCESS har fokus på implikationerne mht. nutidens overvågningssamfund, og refererer ydermere til berømmelse, politisk propaganda og mediemanipulation der ofte giver det offentlige rum ’farverigt tøj på’. Der er en tvetydighed forbundet med værket, idet den følelse at være i spotlightet, som Sester selv udtaler, er: ”scary-fun / obsession-fascination / control-resistance: it is impossible to determine who is actually in control”.

Det, jeg især finder interessant ved ACCESS, er interaktionen mellem den enkelte bruger i det virtuelle rum vs. det fysiske/offentlige rum, idet det at se (kontrol/overvågning/propaganda) og det at blive set (synlighed/self-promotion/self-exposure) bliver kombineret, og skaber en form for magtkamp/power-game.

Oplev selv Access her: http://www.accessproject.net/

David Crawford: Stop Motion Studies (2002 – 2004)

I Stop Motion Studies observerer David Crawford minutiøst den non-verbale kommunikation mellem passagerer i storbyernes subways , fra Göteborg til Tokyo. Værkets 13 serier består af flere små stop motion sekvenser fotograferet på et bestemt sted en bestemt dato i et nøje noteret tidsrum.

Hver stop motion sekvens opfanger passagerernes kropssprog, deres blikke, reaktioner og relationer hinanden imellem, eller imellem dem og kameraet (og dermed beskueren). Nogle af sekvenserne fanger reaktionen på at blive fotograferet af en fremmed, mens andre er små tidslommer af interaktion, f.eks. en leg mellem forælder og barn.

I sin fastholdelse af bestemte subjekter registrerer Crawfords kamera en udvikling i relationen mellem fotografen og den fotograferede. Skolepigerne som først smilede vender sig væk og flytter sig til sidst fra det opsøgende blik.

Som beskuer bevidner man de banale og pudsige øjeblikke som var man selv til stede og føler sig samtidigt som voyeur når den fotograferedes blik stædigt fastholder linsens.

Disse minimale narrativer fortæller på en og samme tid den personlige historie som fanget i det konkrete øjeblik, og historien om subway’en som storbyens sociale smeltedigel.

Serierne 8 – 12 fra Tokyo kan ses på http://www.turbulence.org/Works/sms/sms8/index.html

Serie 13 som består af et mix af de foregående serier kan ses på http://www.stopmotionstudies.net/sms13/

Desværre er de første seks serier ikke umiddelbart tilgængelige.

David Rokeby: Dark Matter 2010.

Du er på et galleri.

Der er helt mørkt.

Du bevæger dig og hører glas der går itu.

Du træder tilbage og lyden af bølger fylder rummet.

Den canadiske mediekunstner David Rokeby (1960) præsenterede i 2010 værket ”Dark Matter” på Wood Street Galleries, Pittsburg, USA. Værket består af et mørklagt rum, overvåget af infrarøde bevægelsesfølsomme videokamera, der opdeler rummet i tusindvis af tredimensionelle zoner. Et udvalg af zonerne er blevet tildelt lyde - lyden af glas og is, der går i stykker, metalliske genstande, faldende sten, bølger mm. Gennem en computer krydsrefererer de af kameraernes opfangede bevægelser i rummet med zonernes specifikke lyde. Hermed skabes en usynlig form/skulptur i gallerirummet alt afhængigt af gallerigæstens bevægelser.

Den interaktive og usynlige lydskulptur man som gæst skaber, sætter fokus på kropslighed og rumlighed ved brug af den auditive sans. Synssansen, som oftest benyttes i interaktionen med et kunstværk, er her helt fraværende. Efter at have forstået forbindelsen mellem egen krop og rummets besvarelse i lyd, ligger et næsten uendeligt hav af mulighedsskulpturer til rådighed. Heri forsvinder jeg rent visuelt, men kropsligt og fysisk træder jeg frem for mig selv. Det er som at natbade alene – enhver bevægelse høres som et voldsomt ekko, hver bevægelse gør mig opmærksom på min kropslige tilstedeværelse.

BentCam

Bentham - A Web Camix by Martin Pingel, Niels Bonde and Mogens Jacobsen er en hjemmeside lavet af tre personer med henblik på at parodiere nutidens overvågningssamfund. Hjemmesiden er lavet på baggrund af den britiske jurist og filosof Jeremy Bentham (1748-1832) som designede det panoptiske fængsel i slutningen af 1700-tallet. Designet fungerede på følgende måde: Et tårn i midten af fængselsgården med cellerne rundt om. Fangerne er konstant synlige, men kan ikke se ind i tårnet. Lys og skærme skjuler vagten fra fangernes blikke. På denne måde ved fangerne ikke om de bliver overvåget eller ej.

Denne instans har Pingel, Bonde og Jacobsen taget til sig ved at tage billeder med deres webcam af tilfældige mennesker, bygninger, landskaber og så videre. Det enkelte billede laves til en vignet, som vi kender fra tegneserier, og sammensættes med to andre vignetter så disser danner en historie. Under de enkelte vignetter er der skrevet en tekst som passer til billedet. Ude i siden af historien kan brugeren trykke på teksten ”To be continued..”, hvilket vil føre denne videre til en anden historie. Brugeren kan dog også vælge at blive ved den enkelte historie, som efter et stykke tid vil blive skiftet ud ét billede af gangen, hvilet vil give historien et nyt tvist.

Selve idéen er sjov og hjemmesiden er overskuelig og enkelt udført. Den bringer humor til et alvorligt emne, hvilket vores samfund til tider godt kan have brug for. Dog tager selve billederne ofte lang tid om at loade, hvilket er ærgerligt da man som bruger godt kan miste tålmodigheden. Men alt i alt synes jeg dette værk er værd at besøge i dette herrens overvågningssamfund.

Oplev selv værket ud på: http://www.artnode.org/projects/bentham/index.html

Anmeldelse af Cia Rinne: archives zaroum

Det, der adskiller poesien fra andre litterære genrer er, at den insisterer på ordenes konkrete og fysiske materialitet fremfor hovedsageligt at se mening og betydning som et ideal. Faktisk vil jeg ligefrem påstå, at poesien i højere grad bevæger sig indenfor billedkunstens felter. Sat på spidsen mimer digterens eksperimenter med ordene (rytme, alliteration, ordspil m.m) billedkunstnerens arbejde med det visuelle stof. Det er genren visuel poesi og Cia Rinnes digtning et bevis på.

Den finlandssvenske digter, Cia Rinne er født i Göteborg, men opvokset i Tyskland. I 13 år boede hun i forældrenes fædreland Finland, ligesom hun har boet en del år i Danmark. Nu bor hun i Berlin. archives zaroum, som denne anmeldelse tager sit udgangspunkt i, er en del af trilogien Ord i Øjet – ny nordisk visuel poesi, som kan opleves på Afsnit P, som er et virtuelt udstillingsrum for litteratur og kunst. archives zaroum består af 29 animerede og interaktive digte. De er skrevet på en lang række sprog som fx engelsk, tysk, fransk og finsk. Det digitale værk er en videreudvikling af Cia Rinnes trykte digtsamling zaroum fra 2001.

Visuel poesi lyder muligvis som et samtidigt fænomen, men genren kan dateres tilbage til Egyptens hieroglyfinskriptioner og middelalderens figurdigte. Den visuelle poesi blev aktualiseret, da avantgarden gjorde sit indtog i starten af 1900-tallet og senere i forbindelse med 1960’ernes konkrete poesi. I dag har genren fået endnu et ansigtsløft i mødet med den digitale verden og dens uendelige muligheder og landskaber.

Det er svært ikke at lade sig begejstre over Cia Rinnes kreativitet og fornemmelse for både det visuelle og auditive. Det gør ikke absolut ingenting, at der hverken er et fast lineært spor eller en fortælling, der udspiller sig kronologisk. Som litteratur udgør digtsamlingen et arkiv, som man kan klikke sig rundt i. Som kunst er selve digtsamlingen et udstillingsrum, og digtene er de værker, man kunne forestille sig skulle hænge på væggen, hvis der altså var tale om et fysisk rum. Men er archives zaroum så mest litteratur eller kunst?

På samme måde som datidens kunstpublikum satte spørgsmålstegn ved, om Marcel Duchamps ready-mades nu var kunst eller ej, vil nogen måske ikke ligefrem karakterisere archives zaroum som litteratur på grund af digtenes udseende og manglende semantiske logik. Her har mening ikke første prioritet, ligesom betydningerne konstant forskyder sig og danner nye mønstre på tværs af de forskellige brugte sprog.

Hele tiden er der de her tvetydigheder og forskydninger. Når man logger sig ind i Cia Rinnes univers, er det første man ser er en hvid boks, hvorpå forfatternavn og værkets titel står, på en sort baggrund. Skal det forestille et omslag eller en hoveddør? Herefter popper en mappe op, der er inddelt i forskellige sektioner, som hedder la promesa, 1, 2, 3 soleil, zaroum athína, zarovm mvsique, zaroum berlin, zaroum afrique og 1, 2, 3 lune. Her begynder legen for alvor. Samlingens første digt (hvis man da overhovedet kan tale om et sådan et), og en af mine personlige favoritter, hedder No. 1 (i virkeligheden sat op grafisk anderledes red.). Man læser digtet og de følgende digte ved gentagende gange at klikke på ordene. Dette digt lyder således: “No. 1 / no 1 / no one / everybody is nobody to somebody”. Det ses, hvordan digtets eget indbyggede sprog hæver sig over teksten. Ordene genvinder deres fysiske potentiale som grafiske og lydlige størrelser – på grænsen mellem litteratur og billedkunst. Netop dette gør archives zaroum til et originalt og interessant værk. Og det er vel også derfor, at Cia Rinne fik tildelt den smalle litteraturpris Bukdahl Bet for udgivelsen Notes for soloists i 2010.

Oplev selv archives zaroum her: http://www.afsnitp.dk/galleri/archiveszaroum/

Net udstilling

“collection” i TAGallery
“TAGallery” er net-galleriet, der ikke udstiller billeder eller værker -men links. I den 5. udstilling “collection” falder temaet på samlermani på nettet. Udstillingens links tager dig med på tur rundt i afkroge af websites med samlerobjekter fra tyggegummepapir og smileys til amatørkunst og udvalgte shots af trapper i diverse spillefilm. Udstillingen gør opmærksom på samlermentaliteten, som vi kender den udenfor nettet, men er også en indsamling og arkivering i sig selv

Værkeksempel

“ShiftSpace” (www.shiftspace.org)
“ShiftSpace” er en udvidelse af javaprogrammet Greasemonkey, der gør det muligt for alle interesserede deltagere, at lave et open source ‘lag’ oven på enhver hjemmeside på internettet (se illustrationen nedenfor). Den enkle ide er at få så mange som muligt til at lægge små sedler og kommentarer til hinanden mm. i det ‘usynlige’ lag. Det eneste det kræver er at downloade programmet og gå i gang. “ShifSpace” er et sødt og meget demokratisk ideologisk evighedsprojekt. Tryk Shift + Space på tastaturet og oplev hvordan hjemmesider bliver et lag du kan kigge ned på og se bogstavelig talt udefra.

Illustration af ShiftSpace (www.shiftspace.com, 2008)

Værkeksempel

Kunstværket “M0RNING 0F M0NG0L0IDS” af Y0UNG-HAE CHANG HEAVY INDUSTRIES

Den koreanske kunstnergruppe bag “Y0UNG-HAE CHANG HEAVY INDUSTRIES” har fravalgt internettets interaktive muligheder til fordel for nettets globale destributionsmulighed. Linket ovenfor fører direkte ind på flashanimeret tekstrække påført hyggejazz. Animationen fortæller historien om den hvide vesteuropæiske mand, der til sin forskrækkelse en dag vågner op som koreaner. Jeg vil ikke beskrive filmen nærmere her, da Mette Walsteds også har beskrevet en lignende film af gruppen her på sitet. Jeg vil blot sige: Læn dig tilbage foran skærmen -for én gang skyld- og slip for at være interaktiv på nettet i 3 min.

2 Screenshots fra Young-Hay Chang Heavy Industries flashanime.

Eksempel på anmeldelse 1

Her er et eksempel på en beskrivelse/anmeldelse af et værk:
Kilde: rumting.blogspot.com

TELEGARDEN

Værket The Telegarden er lavet af Ken Goldberg og Joseph Santarromana og gik online i juni 1995. Værket blev rykket til Ars Electonica Center i Østrig i 1996. Værket består af en cirkulær bord hvorpå en robot-arm er placeret i midten over et stykke "jord" (www.ieor.berkeley.edu/~goldberg/garden/Ars/ ). Robot-armen kan udføre en række forskellige ordre, så som at vande jorden eller så nye planter. Formålet med værket er at få online brugere overalt i verden til kollektivt at opdyrke og vedligeholde dette lille økosystem.

Jeg synes værket er interessant fordi:

• Forholdet mellem værk og bruger: interessant i forhold til Telegarden, da dens skabelsesproces ikke er centreret omkring kunstneren, men i høj grad er påvirket og afhængig af brugerens deltagelse - deres valg og fravalg. Der er altså tale om et Internet-kunstværk, der består af de fornødne værktøjer til selve skabelsen af værket. Værket udformes altså her udelukkende i interaktionen mellem bruger og værk.
• Det kollektive aspekt: interessant fordi jeg synes at denne "dit valg har konsekvens for det kollektive velbefindende/det endelige resultat", som omgiver Telegarden, peger hen imod nutidige tendenser i samfundet, så som "social responsibility". Interaktionen med Telegarden er jo netop omgivet med en stor mængde ansvarsfølelse eller mangel på samme.
• Forholdet mellem bruger og bruger: interessant fordi Telegarden skaber en fysisk platform (haven) for social interaktion og fællesskab i det virtuelle rum. Skabelsesprocessen af værket sker altså også implicit i interaktionen mellem de forskellige brugere. The Telegardens grundtanke om fællesskab og social interaktion kan ses som en ny version af Sir Ebenezer Howards tanker om byplanlægning i form af "garden cities" fra 1898 (http://en.wikipedia.org/wiki/Garden_city_movement) - en ny version som anerkender Internettets stigende udbredelse og anvendelse og dens potentialer for at skabe nye måder at leve sammen i et samfund på.
  

Augmented reality-hjelm forvandler museumsoplevelsen

Augmented reality-hjelm forvandler museumsoplevelsen

2. undervisningsgang

Næste undervisningsgang er 29. september 2011 kl. 9-13, lokale 21.0.47. Vi starter kl. 9.00 (uden akademisk kvarter).

Gæster:
Stine Dahl (Underviser, udvikler og grafisk designer) fortæller om Urban Art Explorer, der er en mobil skattejagt udviklet til Køge Skitsesamling KØS 2010.

Annette Finnsdottir (Kurator på udstillingen Virtual Moves, underviser og ejer af Netfilmmakers) fortæller om netfilmmakers.dk, der er en platform for udstilling af kunst, film og videokunst, pt. 2011.

Emil Bach Sørensen (Kurator og udvikler) fortæller om udstillingen/festivalen ARCHITRONICS // PEOPLE ENTER SPACE på Dansk Arkitectur Center, 2007.

Litteratur:
Gade, Rune (2006): ”Hvad er udstillingsanalyse – et bidrag til en
diskussion af metodiske strategier i forbindelse med analyser af
kunstudstillinger”. I Bodin & Lassenius (red.): Udstillinger mellem
fokus og flimmer – en antologi om udstillingsmediet: 15-40.
Multivers, København.

Troelsen, Anders (2005). ”Udenværker – strategier for
udstillingsanalyse”. I Anne Hejlskov Larsen & Bruno Ingemann (red.):
Ny Dansk Museologi: 141-163 Århus Universitetsforlag.

Jacobsen, Linnea. Kuratering af internetbaseret kunst på tværs af net
og museum: København: Uudgivet speciale fra Københavns
Universitet, 2010. Læs afsnittet "1. Kuratering på nettet og museet". Der er ikke sidetal i teksten men i pdf'en er det side 12-28.

Jeg har sendt teksterne på mail, men I kan også følge linkene til dem.
Jeg har også sendt jer en plan over dagens program og workshops.

Øvelse til næste 3 undervisningsgang (6. oktober 2011)
Anmeld en udstilling til bloggen på 1/2 side. Det må gerne være én af de to vi bliver præsenteret for her eller udstillingen Webscape, som I fik kataloger fra på første undervisningsgang.

Noter til første undervisningsgang

Dagens program
9.00: Velkommen. Introduktion til kurset.
9.45: Pause
10.00: Kuratering på tværs. Et interdisciplinært felt i forandring. Litteratur, platforme mm.
10.45: Pause
11.00: Workshop
11.45: Øvelse og litteratur til 2. undervisningsgang.

Hvem er jeg?
Linnea Jacobsen
linneajacobsen@gmail.com
http://dk.linkedin.com/in/linneajacobsen
BA Kunstakademiet i Malmø, KA Visuel Kultur.
Kurator, formidler, underviser og udvikler af digitale læringsressourcer til museer.

Hvem er I?
Hvem er I og hvad er jeres motivation og forventninger til kurset.

Kursets mål:

• At introducere jer til det interdisciplinære felt Kuratering på tværs af fysiske og virtuelle rum.
  
• At give jer indblik i forskellige praksisser i feltet
  
• At give jer analytiske redskaber til at kunne forstå elementerne i en udstilling på tværs.
  

Kursets midler:
Gæsteoplæg, museumsbesøg, øvelser (hjemmeopgaver), workshops, gruppearbejde omkring et projekt til Kunsthallen Nikolaj.

Kursusgange: (se bloggens højre side).

Øvelser:
1. øvelse er en anmeldelse af et værk på ca. 1/4-1/2 side til bloggen (til 29.09.11)
2. øvelse er en anmeldelse af en udstilling på ca 1/2 side (til 06.10.11)
3. øvelse er en projektbeskrivelse 2-3 sider (Løbende gruppearbejde i kurset. Fremlægges på kursets sidste dag).

Øvelserne er obligatoriske. Husk billeder og links i teksterne.

Projektbeskrivelsen:
Idéforslag til en udstilling/udstillingsprojekt på tværs designet til Kunsthallen Nikolaj. Udstillingen kan designes et selvvalgt rum eks. hallens udstillingsrum, foyeren, toilettet, eller udenfor bygningen. Der kan indgå ét eller flere værker i udstillingen. Værkerne kan være jeres egne eller andres. Det kan være færdige værker eller værker der laves specifikt til jeres udstillingen. Projektbeskrivelsen er et idéoplæg og ikke en færdig udstilling! Projektbeskrivelsen skal udformes så I i princippet kunne søge puljer eller sponsorater til at lave udstillingen senere.

Følgende elementer kan indgå i projektbeskrivelsen:

• Arrangørernes navne og baggrund (jer)
  
• Kort resume (udstillingsidéen)
• Baggrund (motivation, baggrund for at lave udstillingen, udstillingens berettigelse)
• Særlige tematikker i udstillingen (brugerinddragelse, mobil teknologi, virtuel formidling, offentlige rum, børn og unge, skoletjeneste, udstillingen som en konkurrence mm.)
• Produktion (hvis værker eller teknologier udvikles til udstilling kan I beskrive produktionsforholdene og teknologien).
• Deltagende kunstnere
• Tidplan og organisering (hvem er med i projektet og hvornår skal det gennemføres)
• Budget (ressourcer i projektet)
  
• Dokumentation (hvordan skal projektet dokumenteres? Kataloger, film)

Bloggen:

• del øvelser
• del links
• del værker
• del sjove indfald
• del informationer
• læs om kursusgange
• læs om litteratur
• læs de andres indlæg

Absalon

• Del dokumenter
• Upload processkrivningsdokumenter/materiale til projektbeskrivelsen.
  
• Find dokumenter om eksamen mm.

Eksamen:
Husk at tilmelde jer. Har I spørgsmål?

Kuratering på tværs
Interdiciplinæritet: kurateringsteori, museologi, kunstteori, digital kunst/internetkunst, internettet, formidlingsteorier, kommunikationsteorier. Aktører indenfor institutioner (museer, universiteter) og aktører i alternative institutioner (platforme på nettet, communities).

Dietz (1998), Løssing (2004) og Jacobsen (2010)

Felt: Interdiciplinært felt, praktisk pionerfelt, dynamisk felt, frontforskning.

Dietz/Løssing:

• The ”brochure-ware” era /brocuren som designmetafor
  
• Virtual Tours & Augmented Museum / Den virtuelle rundvisning & augmenterede udstilling
  
• You Are There: The Immersive Interface / Den immersive brugergrænseflade
  
• The Extended Exhibition / Den udvidede udstilling
  
• Exhibitions Designed to be Online /Online udstillingen
  
  
• Nettet som formidlingskanal--> udstillingsrum
  

Løssing (2004)

Karen A. Verschoorens ph.d. 2007: "art. Situating Internet Art in the Traditional Institution for Contemporary Art". Museet bruger nettet men nettets kunstaktører bruger også museet.

Pointe: Lad os sidestille nettets rum og museets rum i denne debat om udstillinger!

















Jacobsen (2010)



Læs mere:
Verschooren (kuratering af internetkunst på vestlige museer)
Joasia Krysa (online kuratering)
Tom Corby (networked art)
Rachel Green (internet art)
Christiane Paul (Digital art, kuratering, museum)
Sarah Cook (kuratering af digital kunst, museum)
Sabine Hochrieser, Michael Kargl, Franz Thalmair (kuratering af digital kunst/netunst)
Andreas Brøgger ("Dank kunst går online" i "Vi elsker din computer")
Jakob Lillemose (Artnode-netkunst)

Feeds og links om digital kuratering:
Museums and the web: Årlig konference og arkiv om museer og nettet.
CRUMB: Mailingliste om digital kuratering (oprettet af Sarah Cook).
Kuratorpånettet.dk: Kursusportal 2008
Vagueterrain: Journal om digital kuratering

Platforme for netkunst og digital kunst:
Runme.org
Turbulence.org
Rhizome.org
Artnode.dk
Gallery9
Whitley Artport

Prøv selv at google flere.

Workshop:
11.00 - 11.15: Find et værk på en af platformene eller i katalogteksten fra Vestsjællands Kunstmuseum (Webscape).

11.25-11.30: Beskriv værket for hinanden 2 og 2.

11.30: Præsenter værket for klassen i 1. min præsentationer.

Næste gang:
Vi får 3 gæster: Emil Bach Sørensen, Annette Finnsdottir og Stine Dahl. De vil fortælle om udstillings- og formidlingsprojekter som de har kurateret. Og bagefter er der 2 workshops. I den ene skal vi gennemgå de præsenterede udstillinger med hjælp fra kursusgangens litteratur. I den anden skal I brainstorme på jeres udstillingskoncepter. Det bliver rigtig spændende kan I tro!

Læs til næste gang: Troelsen, Gade (og Jacobsen).
Øvelse til næste gang: Anmeld et værk på bloggen (incl. billede og link).

Tak for i dag

Eksamenstilmelding

Husk at eksamenstilmelding er snart

26. sep - 3. oktober på KUnet!!

Jeg har uploadet vejledning og afleveringsfrister i grupperummet på Absalon i mappen "Eksamen"

Absalon

Husk at tilmelde jer kursets rum på undervisningssystemet Absalon (Itslearning) via KUnet.

Kursusnavn:
"4841-E11/; KUN KA-tilvalg, modul 11 KA, Kuratering på tværs".

Kursusrummet bruges til:

• Dokumenter til kurset
  
• Materiale til jeres projektbeskrivelser
• Upload eksamensopgaver

1. undervisningsgang

Tid og sted:
22. september kl. 9-12 (lokale 21.0 47)

Indhold:
Introduktion til kurset, eksamen, øvelser, workshops og gruppearbejde.

Litteratur:

• Steve Dietz (1998): "Curating (On) the Web: Museums in an Interface Culture". Http://www.afsnitp.dk/onoff/Texts/printerfriendly/dietzcuratingont.html.
• Anne Sophie Warberg Løssing (2004): "Internettet som udstillingsramme", Center for Digital Æstetik-forskning. Http://darc.imv.au.dk/wp-content/files/3.pdf (denne åbner direkte som pdf.)
• Linnea Jacobsen (2010): "Kuratering af internetbaseret kunst på tværs af net og museum": side 7-16. Https://docs.google.com/viewer?a=v&pid=explorer&chrome=true&srcid=0B4SPK7Yp0AAbODJmZWIxNDgtMGZhMy00ODI2LTljZjYtYzIzMjA0NGRmM2Y3&hl=da

Øvelse til 2. undervisningsgang:
Efter første undervisningsgang vil I blive bedt om at anmelde et værk der går på tværs. Men I kan allerede nu gøre jer lidt tanker om hvilket værk. Find inspiration på www.turbulence.org (netkunst værker) eller www.runme.org (software kunstværker). De fleste af jer vil blot skulle skrive en mindre anmeldelse på 1/2 side. Men de af jer der går til eksamen efter bestemmelserne i modul 12 skal skrive 2-3 sider incl. analyse.

Velkommen

Velkommen til kurset "Kuratering i virtuelle og fysiske rum" på Visuel Kultur, Københavns Universitet!